Spanien, Callosa dén Sarrià

Alicanta på Costa Blanca i Spanien

I de beskyttede bjerge i provinsen Alicanta på Costa Blanca i Spanien ligger Mette og Torbens nye lækre villa med fantastisk udsigt mod havet og de omkringliggende bjerge. Her har de åbnet et dejligt Bed and Breakfast med 2 værelser. Her er også muligt at købe frokost/frokostpakke  og middag.

Udenfor døren kan du finde krydderier som vild peber og rosemarin og du kan tage på spændende vandreture, rideture eller cykelture i skoven eller bjergene.

Gå en betagende tur til den nærmeste landsby på en time (8 km)eller kør til en lækker strand, et shopping-område eller vidunderlige hvidkalkede landsbyer indenfor ½ time. Efter en hel dags oplevelser kan du slappe af i swimmingpoolen eller på den dejlige terrasse.

Området har over 300 solskinsdage om året og W.H.O. mener at klimaet er det sundeste i Europa. 

Mette og Torben er begge kunstnere. Torben er komponist og laver bl.a. afslapningsmusik og når han ikke komponerer, laver han film, bl.a. små appetitvækkere til firmaer over hele verden.

Mette maler abstrakt kunst og hendes malerier giver huset en særlig energi. Derudover er hun Reconnective healer og alle Bed and Breakfast gæster kan få healing for 25 Euro (ca. 190 kr.).

Mette og Torben vil gerne dele deres sted og kunst med andre og håber at mange vil finde vej dertil for at nyde den særlige energi i og ved deres dejlige villa.

Pris kr 335 kr (45 euro) pr person pr nat i dobbeltværelse inkl. morgenmad. Kr. 410 (55 euro) hvis man ønsker enkeltværelse.