Frankrig, Auvergne

Besøg det smukkeste uspolerede og beskyttede naturområde Auvergne

Det dejlige værtspar som ejer dette skønne sted begyndte i 2009 at drømme om et nyt liv i udlandet. I første omgang faldt valget på Italien og efter flere rejser til Italien, fandt de også drømmehuset, der desværre blev det solgt lige for næsen af dem, udenom ejendomsmægleren. De startede så forfra og fandt også et nyt drømmehus i Italien, men efter mange måneders forhandlinger, som ikke rigtigt førte til noget, begyndte de at vende blikket mod Frankrig.

Da de så stedet i Auvergne, var det kærlighed ved første blik, og inden der var gået 3 måneder var huset købt og flyttebilen læsset. Stedet ligger lige mellem Parc Naturel Du Livradois-Forez, og Parc Naturel Regional Des Monts D´Ardeche  og  Parc Naturel Des Volvans D`Auvergne. 

At det endte med at blive Frankrig og ikke Italien, har de absolut ikke fortrudt, for Auvergne har vist sig at være en uopdaget naturskøn perle, midt i Frankrig smukkeste natur.

Faktisk er Auvergne, Frankrigs mindst turistede region, - endnu. En region som indtil 2008 var "afskåret" fra resten af Frankrig grundet manglende motorveje. I 2008 blev der bygget en motorvej, så du i dag nemt kan komme til Auvergne, uanset om du kører/flyver fra det sydlige Frankrig eller kommer fra nord.

Auvergne kan ikke undgå at forføre alle naturelskere med sine søer, dale, skove og enestående dyre - og planteliv. Her er et væld af kilder, og mere end 100 vulkaner og 20.000 km floder.

Nærmeste større flod (Gorges D´ Allier) ligger7 km fra deres sted. Her er der mulighed for at bade, sejle kano/kajak, riverrafting, fiske m.m.

Auvergne udgør et af Europas største beskyttede naturområder.

Så hvis du er til ro og en smuk uspoleret natur, hvor de eneste lyde der forstyrrer dig, er landsbyens kirkeklokke og bækkens rislen som løber ved siden af huset - ja så er dette sted det rette feriested, for dig/jer. 

Her kan du vandre/cykle/køre i timevis uden at møde andre end bonden på sin traktor, der kører vand ud, og tilser sine får/køer på markerne. Her er et væld af vandrestier, hvor flere ture starter lige uden for døren.

Værtsparret bor selv i den ene ende af det mere end 500 m2 store hus - resten er omdannet til at huse feriegæster. 

Her er 3 hyggelige ferielejligheder, som ligger ugenert i den anden ende af huset. 

7 km fra stedet ligger byen Langeac, som har flere restauranter, cafeer, supermarkeder m.m. Hver tirsdag og torsdag er der marked i byen, hvor man kan købe flere lokale specialiteter, så som oste, honning, lokale pølser, frisk frugt og grønt, samt keramik, tøj og meget mere.

Hele sommeren igennem er der derudover flere arrangementer - så somLa Fayettefestival, hvor byen omdannes til 1700 tallet, loppemarkeder, fiskefestival, tegneseriefestival og meget andet. 

I deres egen lille by Tailhac med 80 indbyggere, er der også flere arrangementer i løbet af året. Loppemarked, fællesspisninger og fælles vandre- eller cykelture. 

Der er trådløst Internet i fællesrummet og på terrassen ved fællesrummet og der er gratis lån af cykler.

Du har også mulighed for at gøre brug af deres vaskemaskiner og tørretumbler mod betaling af et mindre beløb. 

Udover alle de gratis naturoplevelser Auvergne kan tilbyde, er der også mange andre oplevelsesmuligheder så som: paraglidning, luftballon, rideture, ture på ATV, adventure park, skinnecykler, golf, ski og meget mere. De oplever selv hele tiden nye muligheder, des længere de bor der. 

Udover dem består husstanden af to skønne og velopdragne hunde samt to katte, som alle elsker at få opmærksomhed fra gæsterne.

Priser:

Ferielejlighed med overdækket terasse. I lejligheden er der plads til 2 personer (+ en opredning på sofa):

Maj og oktober kr. 3298

Juni og september kr. 3498

Juli og august kr. 3798

Obligatorisk slutrengøring 25 euro, som betales på stedet.

Ferielejlighed med plads til 6 personer (+ evt to børn)

Maj og oktober kr. 3850

Juni og september kr. 4200

Juli og august kr. 4750

1 værelse med dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge (i afdelingen, hvor der også er toilet og bad). Desuden er der i den anden ende af lejligheden opgang fra køkkenet og til to værelser, hvor det ene er med dobbeltseng og det andet med to sovesofaer. 

Der er kun et badeværelse og et toilet.

Obligatorisk slutrengøring 35 euro, som betales på stedet.

Ferielejlighed med plads til 6 personer (+ 2 opredninger i det store opholdsrum)

Maj og oktober kr. 3850

Juni og september kr. 4200

Juli og august kr. 4750

Her er 2 skønne dobbeltværelser (med hver sit eget badeværelse). Det ene dobbeltværelse har desuden også 2 enkeltsenge. Desuden mulighed for 2 opredning på sovesofa i det dejlige store fællesrum med ekstra toilet. I fællesrummet er der også køkken med opvaskemaskine og der er repos med tv.

Obligatorisk rengøring 35 euro, som betales på stedet. 

Har du ikke lyst til at slæbe sengetøj, håndklæder og viskestykker med, kan det lejes på stedet (spørg om priser).

Campingvogn

Det er også muligt at bo i campingvogn på Helle og Henriks lille hyggelige campingplads med plads til ganske få campingvogne. 

Der er to nye baderum og toilet samt overdækket udendørs køkkenafdeling (hvor du også kan sidde og spise).

Du kan leje campingvogn til 25 euro ( ca. kr. 175) pr. overnatning inkl. el (ledning bliver trukket gennem vinduet og det er el til lys, opladning af mobil osv., IKKE varme).  En uge kun 146 euro (ca. kr 1098).

Det er ikke en nyere campingvogn, men til at sove i er den fortræffelig og kan man deles om den dobbelte soveplads, er der plads til to. Også her er det tilladt at have hund med.

Transport:

Fra den danske grænse er der en køretid på små 15 timer, hvis du vælger at tage A1. 

Fra Lyon lufthavn er der godt 2 timers kørsel til destinationen, hvis du hellere vil flyve til Frankrig og så leje en bil i lufthavnen.