Østrig, Obernberg

Obernberg, Østrig

Nyd bjergenes skønhed i en lille original tyrolsk bjergby med ca. 300 indbyggere.

Wippalen er en enestående, smuk og vild del af Tyrol beliggende kun 30 km fra Olympiade byen Innsbruck.

Oplev oprindelig natur på over 500 km velmarkerede vandrestier, som fører dig gennem stille skove og op til flotte klippetoppe og klare bjergsøer.

Bjerghotellet i Obernberg er en oplevelse i sig selv. Overalt er væggene dekoreret og gangene er pyntet med smukke gamle ting. Du skal unde dig selv at gå en tur på gangene og suge indtryk til dig. Jeg var der 2½ dag, men fik desværre ikke tid til at få set det hele, da vi også skulle ud at vandre. Hotellet er beliggende midt i den smukkeste natur med direkte adgang til bjergene. Her kan du vandre i timevis, nyde stilheden, den fantastiske natur og de smukke bjerge.

7 dage på hotel i dobbeltværelse med helpension (frokost-madpakke), 3 guidede vandreture. 2 med (letforståelig) svensktalende vandreguide (Joakim eller Caroline) og en med engelsk guide. Både Joakim og Caroline forstår dansk. Der ud over vandrekort og skræddersyede vandringsforslag samt en gratis billet til bjergliften Bergeralm (20/6 – 25/9) kun kr. 4595. 

Joakim voksede op i en af Wippdalens nærliggende dale, Gschnitzdalen, men han har også findlandssvenske rødder. Han har læst biologi på universitetet og taler flydende (let forståeligt) svensk. Udover sin biologiuddannelse er Joakim certificeret vandreguide og uddannet naturpædagog, hvilket vi havde stor glæde af, da vi besøgte stedet.

At vandre med Joakim, var som at blive taget med ind i en helt ny og spændende verden. Han er en engageret fortæller og har desuden en unik forståelse for de forskellige deltageres formåen. Nu forstår jeg det med "at vandre er at leve". At sidde sammen med Joakim " i stilhed højt, højt oppe i bjergene og kigge ud over "verden" gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.

Joakim har foruden sin store naturlige menneskekundskab også en passion for sport og meditation. 

Vil I hellere bo i lejlighed i stedet for på hotelværelse er der også mulighed for at leje en 7 personers lejlighed. Pris afhænger af antal. Ved 4 personer kr. 5998 for en uge. Det er muligt at købe halvpension til kr. 20 euro for frokost + middag pr. person.