Italiensk for begyndere - Holdundervisning

Sidste uge i marts eller 26. maj - 1. juni 2018 (7 overnatninger)

Har du det ligesom jeg? Irriterer det dig tit, at du ikke forstår bare lidt af sproget i det land, du besøger. Selvfølgelig kan du købe en lille ordbog/parlør, så du lige kan bestille lidt mad og drikke osv., men det var nu lidt mere spændende, hvis du kunne forstå de mest elementære ord og lidt af en samtale og ikke mindst - selv indlede en samtale.

Du har nu mulighed for at lære italiensk for begyndere i det skønne Toscana i en lille hyggelig gruppe på max 5 deltagere.

Ophold på delt twin værelse (2 senge) inklusive lækker og alsidig morgenmad, frokost og aftensmad med to retter samt et glas vin eller to. Derefter kaffe/te. Hele herligheden koster kr. 3698 pr. person. Ønskes enkeltværelse koster det 600 kr. mere.

Selve kurset er på 5 dage (15 lektioner a 45 minutter) og koster 200 euro inklusive undervisningsmaterialer og inklusive afhentning og aflevering i lufthavenen i Firenze. (ialt ca kr. 1500). Dette betales til Sofie ved ankomst. Der bliver en udflugtsdag med tur til Firenze (busbillet er inkl. turens pris).

Lektionerne vil ligge om formiddagen, så du har mulighed for at øve dig om eftermiddagen i en liggestol i haven eller tage på tur og praktisere din lærdom.
En flybillet med Lufthansa fra Billund til Firenze koster omkring 2000, men du kan også være heldigere at få billetten til omkring 1500 kr. hvis du har tålmodighed til at sidde og lede.

Kurset er både for enlige og par. Måske  I er et par veninder/venner, der har lyst til at følges.