Malerkursus i Bulgarien

7. - 14. juni 2018

Malekursus for max 7 personer (6 pladser tilbage)

Inderviser er Mariya Delcheva, Århus som er fra Bulgarien. Maria er et fantastisk menneske og taler dansk. Linda er din turleder. Lindas introduktion til kurset finder du nedenunder.

Ikoner i de majestætiske bjerge

 Bulgarien er ikonernes land. Alle hjem har et ikon hængende og kirkerne er smukt dekorerede med freskoer og ikoner.

 Du har her en unik chance for at lære den orignale/klassiske metode til at male et ortodoks ikon og fordybe dig i ikonmalinggens meditative teknikker. Mariya Delcheva har arbejdet med ikoner i mange år. Hun har tidligere dekoreret en lille kirke med ikoner og freskoer fra gulv til loft. Mariya er en fantastisk kunstner og skøn personlighed. Hun er fra Haskovo, Bulgarien og er vokset op med ikonerne – men bor nu på 7. år i Danmark, hvor hun sideløbende med undervisning, kunsten og ferniseringer arbejder på et lokalt plejehjem. Mariya taler flydende dansk og elsker Danmark lige så højt, som jeg elsker Bulgarien.

Den første dag får en gennemgang af, hvordan et ansigt er bygget op og får fornøjelsen af at tegne en gammel Baba (bedstemor).

Efterfølgende fordyber vi os i ikonernes verden.

Du kan lave en traditionel ikon eller du kan lave et ikon mere frit ud fra et personligt billede og forskellige farver. I såfald skal du sende billedet til mig inden.

Det blillede du kommer til at male bliver stadig med teknikkerne fra ikonerne.

Du får i alt 21 timers teknikker, undervisning og fordybelse sammen med Mariya og de andre deltagere.

 Mariyas undervisning, og fordybelsen i ikon-malingen bliver kryddert med mit smukke Bulgarien langt fra turismens rytme.

 Vi skal ind i det uberørte Bulgarien, hvor tiden har stået stille. Vi skal op i bjergene gennem spektakulære naturfænomener, grønne bjerge, klipper, huler og landmænd med æselkærrer og hakke. Vi skal bo i landsbyer blandt de lokale og vi skal smage alle de lækre lokale specialiteter. Køer, geder og får græsser frit i de frodige dale mellem bjergtinderne og de gamle damer sidder om eftermiddagen på bænken ude foran huset og snakker med nabokonerne.

 Tiden har stået stille i bjergene og alt foregår som for 100 år siden i Danmark. Det er ikke kun fysisk at tiden har stået stille – inde i bjergene kender de ikke danskernes fornemmelse for tid. Alt foregår i overensstemmelse med naturens rytmer og alle bevægelser er rolige og afstemte.

 Første landsby er Trigrad. Man kan kun komme til Trigrad gennem et af Europas smukkeste kløfter. Bjergvæggen rejser sig flere hundrede meter over vores hoveder og floden løber ved siden af vejen.

I Trigrad skal vi bo på et spahotel med naturlig helbredende vand fra undergrunden. Maden er lokalt dyrket og produkterne på hotellet er økologiske.

Mens vi bor i Trigrad besøger vi 2 huler. Djævle-hulen med Europas største vandfald inde i hulen og Yagodinska hulen med smukke stalaktitter og hule-perler. Fra Yagodina tager jeg dig med på en lille jeep safari op til et udsigtspunkt. På denne tur kan vi være heldige at se en bjørn eller bjørnespor.

 Fra Trigrad kører vi videre til Kovachevitsa, en afsides bjerglandsby, hvor roen og de smukke stenhuse bliver rammen om vores fordybelse. Her besøger vi en af de gamle baba’er (bedstemmødre). Mariyas tante bor i byen. Hotellet vi skal bo på er bygget i de lokale naturmaterialer – og parret er fantastiske til at nusse om os og laver himmelsk mad.

 Vi slutter ugen med en overnatning på Bulgariens største kloster, hvor vi bliver indlogeret i en klostercelle. Mariya viser os nogle af de smukkeste ikoner i Bulgarien og fortæller os om freskoerne. Vi besøger et af de mest hellige steder i Bulgarien – St. Ivan Rilskis hule. Legenden fortæller, at den der kan klatre op gennem hullet i hulen, kan få et ønske opfyldt.

Min mand og jeg flyttede til Bulgarien for 9 år siden sammen med vores 2 børn. Vi valgte at bo lokalt i en landsby for foden af bjergene. Vi bor tæt på Plovdiv, som er Bulgariens 2. største by og verdens 6. ældste by.

Vi ønskede at komme lidt væk fra den stressede hverdag med fuldtidsarbejde og småbørn. Planen var, at vi skulle på eventyr et års tid og så tilbage til Danmark, inden ungerne skulle begynde i skolen. Men vi har forelsket os i vores nye fantastiske livsstil, hvor vi har tid og overskud til ungerne, rejser og nyder bjergene og møder nye mennesker og kulturer.

Min mand arbejder online for et dansk firma og jeg arbejder blandt andet med helbredelse gennem sund mad og livsstil og som freelance webredaktør. Jeg har ikke fuldtidsarbejde og nyder at være der for familien, lave lækker sund mad og hygge med vores golden retriever.

 Jeg glæder mig rigtig meget til at byde dig velkommen til ’Mit Bulgarien’ – fyldt med eventyr, natur og skønne mennesker og mad.

 Hvis din bedre halvdel gerne vil med på turen, men ikke ønsker at male, så vil jeg sørge for, at der bliver nogle gode oplevelser sideløbende med kurserne.

 Program

 DAG 1
Ankomst - transfer til Trigrad 3,5 timer
Smuk tur gennem bjergene.

DAG 2
Morgenmad
> Teori i at tegne et ansigt - form/skygger 2 timer
Frokost

> Tegning, potræt af et lokalt ansigt. Baba - fyldt med smukke rynker 1 time

Kaffe

Gåtur i byen - møde med de lokale

Aftensmad

DAG 3
Morgenmad

Besøg ved Djævlehulen

Frokost
> Ikonmaling 2,5 timer
Kaffe
> Ikonmaling 2,5 timer
Aftensmad

DAG 4
Morgenmad

Besøg ved Yagodina hulen og uforglemmelig jeep safari op mod eagles

eye
Sen frokost ved hulen
> Ikonmaling 3 timer
Aftensmad

DAG 5
Morgenmad
Transfer til Kovachevitsa, 2,5 timer
Frokost
> Ikonmaling 2,5 timer
Kaffe
> Ikonmaling 2,5 timer
Aftensmad
Gåtur i landsbyen

DAG 6
Morgenmad
Besøg hos Baba Irena og hendes gamle hus, som hun selv har bygget
Frokost
> Ikonmaling 2,5 timer
Kaffe
> Ikonmaling 2,5 timer
Aftensmad

DAG 7
Morgenmad
Transfer til Rila klosteret, 2,5 timer
Frokost ved Rila klosteret
Check ind i en munkecelle
Ikoner - klosteret indeholder nogle meget smukke eksemplarer
Sightseeing og museumsbesøg
Besøg ved Ivan Rilski hulen
Aftensmad

DAG 8
Morgenmad
Afgang til lufthavnen
Det tager ca. 2 timer og afgangen planlægges så den passer med
flyet.
---------------------------------

 Selve opholdet koster 3997 og er inkl. helpension (+ frugt og vand i løbet af dagen), ophold i delt twin room på lækkert wellness hotel, ophold på autentisk og idyllisk hotel i bjergene samt overnatning i Rila klostret.

780 BGN (bulgarske Lev) – ca. kr. 2965 betales til Linda dernede og dækker malekursus og materialer, udflugter + entreer, samt afhentning og aflevering i lufthavn betales i Bulgarien.

Det er samme pris for din bedre halvdel, hvis du ønsker at tage ham/hende med (men vedkommende ikke ønsker at male). Linda sørger for gode oplevelser til ham/hende sideløbende med kurset.