Spanien (2 timers kørsel fra Alicante)

Tæt på by og strand (65 km syd for Valencia)

I 2003 ledte dette par efter et nyt sted at bo.

På en af deres ture løb deres hund i forvejen og førte dem til en fantastisk hule. Værtinden har en svaghed for huler og det at kunne se havet (også selvom det kun er en blå stribe i horisonten :-)), og begge dele var til stede der.

”Tilfældigvis” var lige præcis det stykke jord til salg, selv om det var noget større, end det de havde forestillet sig: 3,3 hektar. De kastede sig ud i projektet, købte jorden og har i årene siden fået et skønt lille kursuscenter op at stå.

Deres ønske med stedet er at dele dets storslåede skønhed med andre. At kunne tilbyde et ferieophold og afholde kurser, hvor man sammen udvikler sig, vokser i bevidsthed, arbejder med krop, sind og sjæl. Et sted hvor hygge, sjov, musik, fred, dans og meget mere florerer.

Værtinden er dansker og bosiddende i Spanien siden 1992. Hun er uddannet yogalærer, uddannet deeksha-giver og træner, giver shiatsu massage og underviser i og praktiserer makrobiotik. Hendes mand er spanier og uddannet skuespiller og yogalærer samt deeksha-giver og træner.

Deres skønne plet ligger direkte op ad bjerget og hulerne udnyttes bl.a. til yoga om sommeren og meditation hele året. Ellers foregår undervisningen og andre aktiviteter i salen i hovedbygningen eller udendørs.

Forplejning er udelukkende makrobiotisk/vegeteriansk mad. De bruger økologiske råvarer og henter selv vand fra kilde i bjergene omkring.

Du kan vælge yogakursus med overnatninger, fuld forplejning og udflugter, eller du kan vælge et helt almindeligt ophold uden yoga. Ophold og overnatning under lokale spanske forhold og faciliteter, er det også en mulighed for en billig ferie. Her kan du også deltage i de aktiviteter, de har løbende hele året rundt for lokalbefolkningen, eller bare nyde stedets pragtfulde natur og fred.

Kursusstedet ligger lige i udkanten af en skøn lille klosterby. Går du cirka 10 min., er du i centrum, hvor der er supermarked, barer, restauranter, et gadekær, et kloster fra 1300 tallet. En rigtig hyggelig by. Der er 10 km til skøn badestrand og 65 km til kulturbyen Valencia, samt utallige muligheder for vandreture i bjergene på afmærkede ruter.

Yogaferie 2020:
28. marts - 4. april - yoga og vandre retreat. Yoga 15 timer - meditation og healing 6 timer, 2 guidede vandretur a 4 - 5 timer. 1 aften med teater og 1 aften med musik.

25. april - 2. maj (som ovenstående)

20. - 27. juni. Yoga og strand-ferie. Yoga 15 timer, meditation og healing 6 timer, 3 ture til de nærliggende skønne, brede sandstrande ved middelhavet.

19. - 26. september. Yoga og strand-ferie. Program som ovenover.

Pris Kr. 4200 for opholdet som inkluderer:

Ophold i delt twin værelse, helpension (minus 3 måltider) sund økologisk makrobiotisk/vegetar kost, yoga 15 timer, meditation og healing 6 timer, udfluger og en aften med teater og en aften med musik. 

Enkeltværelse kan tilkøbes for 500 kr.

Små hold.

Man kan blive hentet i lufthavnen i Alicante og bragt tilbage igen. Ryanir flyver kun fra Billund om lørdagen (billigste flymulighed), men du er velkommen til at komme en dag før (kun kr. 25 euro). 

Afhentning i lufthavn:

1 - 3 personer 70 euro (ca. 525 kr. hver vej – 2 timers kørsel).

4 – 5 personer 85 euro (ca. 630 kr. hver vej)

Stedet ligger som skrevet 65 km fra Valencia. Valencia ligger på 5. pladsen over de byer i verden, der er værd at besøge.