Gæstebog
Har du lyst, vil vi blive meget glade for en hilsen i vores gæstebog :)
Kære Ellen,
Tusind tak for de fine ord og for din deltagelse i olivenplukkerferien. Du var en skøn deltager at have med! Din dejlige humor og din altid positive indgangsvinkel, var en stor gevinst for holdet. Af hjertet TAK.
Jeg håber vi mødes på flere rejser :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Torben,
Tak for dit fine indlæg. Jeg er rigtig jeg glad for at høre, at du har fået noget ud af malekurset, selv om du var en meget habil maler i forvejen og at Grethe og du har nydt opholdet sammen på middelalderborgen hos Anna Le og Ingrid.
Også tak for vores dejlige snak i telefonen efter hjemkost. Jeg vil bringe alle de fine ord videre til Anna Le og Ingrid.
Jeg har taget dit råd til mig, om i højere grad at gøre opmærksom på alt det, der følger med oveni malekurset og som man slet ikke forventer. Men på den anden side er det jo også dejligt at blive positivt overrasket.
Det at man selv er med inde at handle og kan købe egnspecialiteter, var også noget deltagerne på inspirationskurset satte stor pris på, så det vil vi helt sikkert bibeholde.
De bedste hilsner til jer begge
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Susan,
Tak for lykønskningen, for de pæne ord om nyhedsbrevet og for de gode ønsker for olivenplukkeferien.
Ja, det er ikke til at forstå, hvor de 5 år med "Rejsen for dig" er blevet af. Der bliver flere og flere skønne rejser og jeg har mulighed for selv at tage med på nogle af temarejserne. Det er dejligt.
God fornøjelse med hundehvalpen. Håber vi alligevel ses på en eller anden lille rejse i fremtiden :-)
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Nina,
Tak for dit indlæg, for din ros og for hyggeligt samvær på inspirationsturen.
Ja, koncerten var også en stor oplevelse og jeg kan endnu huske stemningen derfra.
Jeg er rigtig glad for, at du tog med på turen og vi fik mulighed for at lære hinanden at kende. Jeg håber vi mødes igen på en anden tur :-).
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Bente,
Tusind tak for dit gæstebogsindlæg og fordi du tog med på inspirationsugen. Dejligt at du synes om alle oplevelserne og opholdet på middelalderborgen. Besøget hos kunstnerne var også spændende for mig, især kunstneren der malede på/arbejdede i bølgepap gjorde et stort indtryk.
Det var også en utrolig spændende uge for mig og jeg fyldes af glæde og taknemmelighed, når jeg kigger tilbage på alle vores oplevelser.
Det er ikke til at forstå, at for ½ år siden kendte vi ikke hinanden og nu har vi allerede været på tre rejser sammen.
Jeg er rigtig glad for, at du gerne vil med på ferie igen og jeg glæder mig allerede til vi ses igen :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Lissa,
Tusind tak for dit indlæg her og deltagelse i "Inspirationskurset" og tak for dejlige mails. Det har været en meget positiv oplevelse at have dig som deltager på kurset. Besøget hos de spændende kunstnere, udflugten til Den romerske villa, turen til den befæstede by og den runde landsby, vandring på pilgrimsruten, ja lige gyldig hvilken oplevelse det var, så var du fuld af lovord over for det hele. Ikke at forglemme det spændende marked, hvor vi fik forkøbt os :-)
Også en stor tak til dig for dejligt og berigende selskab og for latter under måltiderne. Intet er så sundt som en god latter.
Det glæder mig rigtig meget, at du også vil med på "velværeturen" til middelalderborgen næste år og på malerkurset :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Mette,
Tak for det fine gæstebogsindlæg. Det er dejligt at høre, at I havde en skøn ferie hos Helle og Henrik, selv om opholdet startede med "bulder og brag".
Der er oplevelser for alle aldersgrupper i området og det var godt, at I hver især fik nogle oplevelser, der passede til jer.
Den der restaurant må jeg altså besøge næste gang, jeg kommer til Taihac. Den har jeg efterhånden hørt så meget om :-) Nationalparken med de udslukte vulkaner og den smukke tur med turisttoget, har jeg også til gode.
Endnu en gang "Tusind tak" for anbefalingen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig
Kære Inge,
Det var, som altid, dejligt at have dig med på rejse og ja, vi blev godt nok rigtig forkælet.
Det var godt klaret med det brændende bjerg. Du er sej :-) Vi havde jo forestillet os, at du skulle sidde nedenfor og drikke kaffe, mens vi besteg bjerget, men nej...........
Det er svært med alle de spændende oplevelser, hvad der var bedst, men Olympos gjorde nok størst indtryk på mig. Ligesom den heldags sejltur med badning, lækker frokost og total afslapning var et hit.
Jeg glæder mig til vi ses på næste tur :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Dorte,
Tak for indlægget i gæstebogen (og for billederne du har sendt mig). Dejligt at høre at I havde et skønt ophold hos Sofie. Tak for de varme anbefalinger :-)
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Tove,
Selv tak. Det var en fornøjelse at have dig med på forretningsrejsen til Tyrkiet. Dit positive sind og rummelighed vil jeg gerne sige dig stor tak for.
Ja, der var masser af mulighed for afslapning, selv om vi ikke slappede så meget af :-) Vi fik set og oplevet en masse og den lækre mad gjorde, at jeg tog 1½ kg på (måske jeg skulle have holdt mig til de sunde måltider :-)).
Havskildpadderne og de små skildpadder i vejkanten vil jeg gerne se mere til, så i juni 2015 går turen derned igen. Om ikke andet skal jeg med turbåden på en heldagstur igen. Det var så hyggeligt, at vi ikke var ret mange med og næste år tør jeg måske hoppe i vandet fra båden..............
Ja, vi kom til at se ret godt ud med vores fine hår :-)
Jeg håber vi mødes igen på en eller anden rejse.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Rikke,
Tusind tak for dit meget smukke indlæg og dine mange flotte ord. Jeg føler mig både ydmyg og taknemmelig over at have fået lov at bidrage til, at du har fået en dejlig oplevelse på caminoen.
Også tak til dig for din deltagelse på caminovandringen. Jeg ville ønske, at jeg havde været med, men jeg håber vi mødes en anden gang!
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Inge,
Også stor tak til dig for hyggeligt samvær på turen til England. Det er altid en fornøjelse at have dig med :-)
Ja, der er skønt hos Mia og John og fuldstændig ro der ude på landet bortset fra fuglekvidder og brægen af får :-)
Kærlig hilsen
Lillian
Kære Bente,
Det var en fornøjelse, at følges med dig på turen til Worcester. Skønt at du havde lyst til (og mulighed for) en rejse mere efter vores tulipantur. Tusind tak for dit gode humør og dine altid positive bemærkninger (og for at medbringe skolekridt :-) ).
Du fik vist åbnet flest led og vi fik da lidt ekstra motion der. Om ikke andet kan vi nu slå os ned som ledvogtere..........
Jeg synes også, at "kaninvejen" var en af de sjov/dejlig oplevelse. Godt Mias GPS viste os den vej:-)
Du vil altid være velkommen på hvilken som helst rejse og jeg håber, at vi kan følges ad en anden gang!
Kærlig hilsen
Lililan og "Rejsen for dig"
Kære Bente,
Tak for dit fine indlæg og tak for godt følgeskab på turen. Dejligt at du fik dine forventninger til turen indfriet til fulde.
Jeg er glad for at du også synes, at det var et skønt hotel. Jeg holder meget af det lille strandhotel. De sjove brødre der ejer det, er både imødekommende og "lune". Og så er jeg vild med udsigten og morgenmaden. Jeg glæder mig hvert år til at komme tilbage.
Og det der Reichmuseum må jeg vist hellere besøge næste år, når nu alle synes, det har været så spændende :-)
Jeg glæder mig til at lære dig bedre at kende her på vores næste tur sammen :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Winnie,
Tak for dit indlæg og også en stor tak fra mig for nogle skønne dage i dit selskab. Det er dejligt at høre, at du fik set de museer, du ønskede og du har ret i, at Amsterdam er charmerende. Ikke blot er den fascinerende, men der er også så meget at se og jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at "udforske" byen. Der kommer hele tiden nye ønsker til for næste års tur :-).
Den solnedgang må jeg se næste år :-)
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Elsebeth,
Det var en fornøjelse at have dig med på turen. Du er et positivt, rummeligt og ligefremt menneske og altid havde du smil på læben :-) Du er velkommen på hvilken som helst tur, jeg arrangerer og jeg håber meget, at vore veje krydses igen.
Sådan en tur bliver, hvad vi gør den til og det havde du til fulde forstået. Tusind tak for din måde at være på :-)
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig".
Kære Margit,
Tusind tak for din indlæg. Hvor er jeg glad for at høre, at I havde en dejlige uge i Sydfrankrig på middelalderborgen trods det, at du fik et inspirationskursus i stedet for et malerkursus. Tak fordi du valgte et inspirationskursus, så vi fik det prøvet af. Det første af slagsen finder jo, som du skriver, sted i september.
At du/I har oplevet så meget og at det har været en fantastisk oplevelse, er du/I også selv medvirkende til. At du møder med en åbent sind og er frisk på en anden oplevelse, end den du lige havde regnet med, siger rigtig meget om dig :-)
Tusind tak for alle billederne og din lange fine mail. Den gjorde mig så glad.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Anette og Tage,
Tak for jeres skønne gæstebogsindlæg og hvor har I oplevet meget. Bålmad i haven i de varmegrader lyder som en oplagt ide og dejligt at høre, at I inviterede Lucy og Leif til at spise med :-)
Ja, Lucy og Leif har masser af hjertevarme og det dejligste sted i Espere. Morgen - og aftensmaden på den skønne terrasse er en oplevelse i sig selv :-)
Det lyder spændende med vandreturene. Måske jeg skulle prøve en tur næste gang jeg besøger Lucy og Leif. Naturen er jo fantastisk og med masser af ubeskrivelige udsigtspunkter, der kan tage "pusten" fra enhver.
Vinhøsten er et kapitel for sig og en kæmpe oplevelse, som jeg også selv kunne fristes til at deltage i :-)
Endnu en gang tak for jeres indlæg.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Inge,
Tak for din lille hilsen her. Ja, du har efterhånden været på en del rejser med "Rejsen for dig" (7 rejser indenfor godt et år for at være helt nøjagtig :-)), så du har mødt flere af de skønne værtsfolk ude på destinationerne og oplevet at de gør deres allerbedste for at vi får en ferie med lige præcis det indhold vi ønsker os.
Jeg glæder mig til vi skal af sted sammen igen og selvfølgelig kan du holde til mange flere rejser. Du er jo kun 82 år og det er ingen alder :-).
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Vivianne,
Tak for gæstebogshilsnen og for de fine ord om turen. Det var en fornøjelse at have dig med! Trods udfordringer på turen ned til Spanien, lykkedes det dig at bevare glæden ved at skulle ned og arbejde og være sammen med alle os andre.
Man kan ikke gardere sig mod alt, men man kan selv vælge, hvordan man forholder sig til de udfordringer man møder og dem klarede du så fint :-)
Jeg glæder mig til vi ses igen.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"