Frankrig - Madlavningskursus på et chateau 2023


Lær at lave lækker mad på fransk chateau og nyd foråret i Frankrig med skønne danske værtsfolk.

25. april - 2. maj 2023 (8 dage - 7 overnatninger). 

Madlavning i Frankrig. Karin skal lære os at lave lækker mad. Hun er eminent til at lave god mad, hvilket os der har været på arbejdsferie på dette hyggelige sted, har nydt godt af.  

Vi skal også på et stort marked og købe ind og på hjemvejen skal vi have picnic. 

Om formiddagen er vi på udflugter og fra kl. 17 - 19 er der madlavningskursus. På ankomstdagen og dagen før afrejse er det Karin der står for maden. Borddækningen er også en del af kurset og der blev lavet rigtig mange flotte opdækninger.

Pris kr. 6998,00 pr. person på delt dobbeltværelse, madlavningskursus, god morgenmad med bla. hjemmelavet marmelader, skøn frokost og lækker aftensmad (vi skal jo selv lave den), vin m.m. På nogle af vore udflugtsdage får vi picnickurve med ud og andre dage tager vi "hjem" og spiser. Inklusive er også en lille vinsmagning samt udflugter og bidrag til Rejsegarantifonden. 

Deltagerantal max 10. Der bliver lavet udekøkken, så vi også kan lave mad udendørs. 

Tilmelding via kontaktformularen eller på telefon 70225193.

Du kan enten flyve til Paris og tage toget de sidste 300 km (2 timer og 10 minutter), du kan køre derned og blive nogle dage i Frankrig og opleve landet, eller du kan køre med mig mod 225 euro til brændstof, vejafgifter m.m. Kører du med derned er afrejsedagen mandag den 24. april og hjemkomst onsdag den den 3. maj 2023.

Vi overnatter på turen derned og hjem. Dette er ikke inkluderet i opholdets/rejsens pris men jeg plejer at booke på et billigt og godt hotel med morgenmad til omkring 600 kr. for et twin værelse (værelse med 2 senge), så det bliver ca. 300 kr. pr vej inkl. morgenmad. 

Så alt i alt er vi af sted 10 dage og har 9 overnatninger (inkl. den ned og hjem). Er "Rejsen for dig" stoppet på det tidspunkt, så gennemføres rejsen alligevel på anden måde.

Gæstebogsindlæg fra Hanne og Ove der var med på madlavningskurset her i 2021:

”Kursus i fransk mad” på slot i Frankrig/oktober 2021.

Stor og varm tak til alle - rejsefæller, Lillian/”Rejsen for dig” og værterne på slottet. Vi nød det i fulde drag - det var sjovt og smadder hyggeligt!

Karin lærte os den franske madkunst med stor passion og perfekt forberedelse. Delt i små hold, boltrede vi os i det store og dejlige køkken. Det hele kulminerede med den skønneste 3 retters middag.

Udover madlavning, var vi på ture og udflugter (ofte med picnickurv). Interessant at se og høre om områdets historie og nyde den dejlige natur.

At være deltager, hvor Lillian har sørget for alt det praktiske, som er en stor del af en vellykket rejse – har været let for os.

Den dejligste ferie.
Med hilsen fra Hanne og Ove.

Fra Conny og Vagn Bach:

Hej Lillian, Karin, Jesper og madkursus venner.
Tak til alle for en herlig oplevelse på chateauet i Frankrig.
Karin sørgede for gode og spændende opskrifter.
Alle kursusdeltagere frembragte sublime madoplevelser.
Jesper sørgede for et herligt opvarmningsprogram - i baren.
Lillian var kaptain for hele programmet. Styring med smil og blid hånd.
Og med få men bestemte regler:
Ingen mobil ved spisning og præcise mødetidspunkter. Super udflugter med meget varierende indhold.
Dejligt at være med på en ferie/madkursus, hvor alle gik frisk til opgaverne, var positive og humoren var i top.

Bedste hilsner fra Conny og Vagn.

NB: Et lille suk. Jeg ville gerne have arbejdet sammen med Annelise. Det nåede jeg ikke. Heller ikke i opvasken. /Vagn