Noget smukkere og mere hyggeligt end en italiensk bjergby findes næppe. Overalt er der motiver, uimodståelige for en maler eller fotograf. Næsten alle gaderne er er brolagte, og mange steder går gaden over i trapper. En af disse er gaden, hvor huset ligger.
Huset er formentlig bygget, da Chr. IV. regerede i Danmark, men da havde der allerede været en by på stedet i 2.800 år. Huset er på 130 m2 fordelt på 2 plan. Hertil kommer terrassen oppe under vinrankerne med udsigt vidt ud over det smukke landskab med olivenlunde og vinmarker. En middelalderborg har placeret sig malerisk i synsfeltet, og længere ude er middelhavet. I haven er der endnu en terrasse, hvor udsigten breder sig endnu mere ud i et næsten 360° panorama.
KØKKEN
Der kan fint sidde 6 ved spisebordet, og der er ekstra bordplader og stole, hvis man er flere.
Selve køkkenet er særdeles veludstyret med alt, hvad der skal til i et godt køkken.
Der er opvaskemaskine, emhætte og gaskomfur. Ovnen er elektrisk.
Nyt lækkert køkken fra 2016 og når du trykker på skabslågerne, så går de selv op, og skufferne "går selv på plads".
I det store køkken er der også et ældgammelt åbent ildsted, der trækker perfekt. Man kan over kul lave grillmad i ildstedet, men til huset hører også en stor Weber kuglegrill med gas grillstarter.
GÅRDHAVEN
Et af husets mest værdifulde “rum” er en herlig oase, en borggård, en gårdhave med lodrette klippevægge højt op. Ud af murene vokser ægte Kapers, der i de begsorte nætter folder deres hvide blomster ud.
Soveværelse
I alle 3 soverværelser kan sengene stå som dobbeltseng eller enkeltsenge. I alle tre er der også danske boxmadrasser og lette, lækre danske gåsedynsdyner.
Oplevelser
Der er en tyk mappe, sprængfyldt med info om Cori og omegn fra Rom og til Napoli, som fortæller om det, I gerne vil vide for at få en nem og behagelig færd i byen og omegn, uden at skulle bruge tid på at finde de elementære ting. Her er både foslag til gode lokale spisesteder i byen samt i Rom samt forslag til oplevelser. Forslag kunne være Kejser Hadrians villa, slottet Caserta, Rom, Ninfahaven og Sermoneta.
1 april - 30. juni (minimum 5 overnatninger). Pris kr. 3498 for 5 overnatninger.
1 uge kr. 4198.
1. juli - 15. august (minimum 5 overnatninger). Pris kr. 5998.
1 uge kr. 6498.
16. august - 31. oktober (minimum 5 overnatninger). Pris. 3498 for 5 overnatninger.
1 uge 4198.
Hertil kommer 60 euro i slutrengøring samt 10. euro pr. per person for vask af sengetøj, håndklæder, viskestykker samt bortskaffelse af affald.