Tæt på by og strand (65 km syd for Valencia)
I 2003 ledte dette værtspar efter et nyt sted at bo.
På en af deres ture løb deres hund i forvejen og førte dem til en fantastisk hule. Værtinden har en svaghed for huler og det at kunne se havet (også selvom det kun er en blå stribe i horisonten :-), og begge dele var til stede der.
”Tilfældigvis” var lige præcis det stykke jord til salg, selv om det var noget større, end det de havde forestillet sig: 3,3 hektar. De kastede sig ud i projektet, købte jorden og har i årene siden fået et skønt lille kursuscenter op at stå.
Deres ønske med stedet er at dele dets storslåede skønhed med andre. At kunne tilbyde et ferieophold og afholde kurser, hvor man sammen udvikler sig, vokser i bevidsthed, arbejder med krop, sind og sjæl. Et sted hvor hygge, sjov, musik, fred, dans og meget mere florerer.
Deres skønne sted ligger direkte op ad bjerget og hulerne udnyttes bl.a. til yoga om sommeren og meditation hele året (se temarejser, hvor du kan læse om yogaferie).
Forplejning er udelukkende makrobiotisk/vegeteriansk. Er du vant til at leve knap så sundt, vil du kunne mærke en forskel allerede efter 1 uge. Maden skaber balance i din krop og du vil føle, at du har meget mere energi. Der bruges økologiske råvarer på stedet og der hentes vand fra kilde i bjergene.
Stedet ligger lige i udkanten af Simat. Går du cirka 10 min., er du i centrum, hvor der er supermarked, barer, restauranter, et gadekær, et kloster fra 1300 tallet. En rigtig hyggelig by. Der er 10 km til skøn badestrand og 65 km til kulturbyen Valencia, samt utallige muligheder for vandreture i bjergene på afmærkede ruter.
Værten er spanier og uddannet skuespiller og yogalærer samt deeksha-giver og træner. Værtinden er dansker og bosiddende i Spanien siden 1992. Hun er uddannet yogalærer, uddannet deeksha-giver og træner, giver shiatsu massage og underviser i og praktiserer makrobiotik.
Den billigste måde at komme dertil, er at flyve til Alicante med RyanAir.
Man kan blive hentet i lufthavnen i Alicante og bragt tilbage igen :-)
1 - 3 personer 70 euro (ca. 525 kr. hver vej – 2 timers kørsel).
4 – 5 personer 85 euro (ca. 630 kr.)
Ferie-ophold:
Mobilhome med 4 sovepladser
Køkken, badeværelse, stue, 2 værelser og internet
Pr. uge kr. 2998 for 1-4 pers.
4 uger kr. 7998 for 1-4 pers.
Ferie-ophold:
Værelse med 2 senge med adgang til fælles bad/toilet og udendørs køkken
Pris pr. uge pr. person kr. 1498 i delt værelse.
4 uger pr. person kr.4998 (spar kr. 1000 i forhold til ugeprisen).
Forplejning
Kun mod forudbestilling dagen før!
Økologisk vegetariansk/makrobiotisk mad. Makrobiotisk mad (her lægges der stor vægt på, at du får den kost, der hjælper dig og din krop til at være i balance og føle dig godt tilpas). Mad der ”helbreder” din krop.
Har du valgt at komme på et ferie-ophold, har du når du er på stedet, mulighed for at bestille mad en dag i forvejen og/eller deltage i flg. aktiviteter:
Morgenmad 5 euro pr. person (ca. 38 kr.)
Frokost: 10 euro pr. person (ca. 75 kr.)
Middag: 3 retters middag 12 euro pr. person (ca. 90 kr)
Undervisning: Yoga 1½ time 6 euro (ca. 45 kr.)
Deeksha enkeltvis: ca. 1 time 10 euro (75 kr)
Deeksha i gruppe: ca. 1 time 3 euro (ca. 25 kr.)
Webcast meditation med Bhagawan (deeksha): ca. 1½ time 3 euro (ca. 25 kr.)
Massage: Shiatsu 1 time 25 euro (ca. 187 kr.)
spansk undervisning - 1 time 10 euro (ca. 75 kr.)
Udflugt ca. 4 timer 60 euro (ca. 450 kr.)