Frankrig (Sydfrankig)

I Sydfrankrig på et smukt og autentisk middelalder-château, frit beliggende på et højdedrag med en skøn udsigt over det bakkede landskab mod Pyrenæerne, bor danske Ingrid.  

For over 30 år siden blev châteauet, som næsten var en ruin dengang, købt af ægteparret Ingrid og Palle som restaurerede det nænsomt af hensyn til den historiske arv.  

Ægteparret faldt for stedet, brændte alle broer til Danmark, flyttede dertil og renoverede 12 timer om dagen de næste 7 år. Det var et gigantisk arbejde præsteret af 2 mennesker, som begge var fyldt 50, da de flyttede dertil. 

Palle var allround med sine evner. Han kunne alt hvad han ville - mure, snedkerere, sætte vinduer i, lave flisearbejde etc. Ellers havde der ikke været økonomi til restaureringen. Parret var begge lærere i folkeskolen, inden de kom dertil. Ingrid var med overalt hvor hun kunne, f.eks. har hun sat fliserne op i alle badeværelserne - og dem er der 9 af!  

Châteauet består af bl.a. 5 ferieboliger, unikke på hver deres måde. Châteauet ligger i en stor have med en lille egeskov og på de omkringliggende marker dyrkes der afgrøder og vin. Der er 800 m til den nærmeste landevej i dalen, så gæsterne kan glæde sig over masser af frisk luft og fuglekvidder!  

Landskabet bugter sig i bakkedal og minder meget om Toscana. Der er ikke andre huse der omkring. Det nærmeste hus ligger omkring 500 m væk bag chateauet ved en lille landevej, hvor der højst kommer 5 biler om dagen.

Indkøb kan man foretage i Saint Puy som er 3 km væk, og i byen med det uforglemmelige navn Condom 9 km derfra.

Der er masser af spændende oplevelser i nærheden. Jeg kan bl.a. varmt anbefale kattebyen, blomsterparken, den befæstede by, den runde landsby og den fantastiske kirke i Condom. Men også de mange markeder, har en stor plads i mit hjerte.

Ingrid vil gøre dit bedste for at I får en dejlig ferie hvor I kan slappe af , lade op, opleve den skønne natur, den herlige kultur i Armagnac og hygge jer! 

I skal gerne vende hjem efter en dejlig ferie med sol i både ansigtet og hjertet.  

Den nærmeste lufthavn er Toulouse (110 km), hvor I kan leje en bil.

Store tårn som er fra det 13. århundrede er en autentiskromantisk feriebolig for to på 32 m2 med skøn udsigt fra terrassen udover landskabet mod Pyrenæerne, som ligger 110 km mod syd og er bjergkæden, der danner grænsen mellem Frankrig og Spanien.

En uges ophold:

31/3 – 2/7 kr. 1998
02/7 - 06/8 kr. 3498
06/8 -22/10 kr. 2498

Måske et ophold her kunne være den perfekte oplevelsesgave til brudeparret, sølvbrudeparret eller måske endda guldbrudeparret!

Der er også skønne autentiske ferielejligheder til 4-5 personer. 

En uge ophold:

31/3 – 2/7 - kr. 3498
2/7 - 6/8 - kr. 4698
6/8 - 22/10 - kr. 4198         

I betaler 33 euro for rengøring af lejligheden, når I afslutter opholdet. I bedes efterlade lejligheden opryddet, samt naturligvis have vasket op og renset grill (hvis I har brugt den).