Min pakkeliste til caminoen




Kære læser,
Jeg bliver ofte spurgt om, hvad jeg pakker, når jeg med rygsæk tager på caminoen. Nogle "sværger" til vandrestøvler og bestemt sportstøj, uldtøj m.m., men jeg har min egen forenklede pakkeliste og den bruger jeg hvert år. På vore ture kan man vaske undervejs, enten i hånden eller i maskine, så man behøver ikke mere tøj end højst nødvendigt. Her er hvad jeg pakker:

3 T-shirts (foruden den jeg har på - en af dem kan evt. være til pænere brug)

1 par lange bukser (jeg bruger et par tights). Jeg har jo også et par lange bukser på, som jeg rejser i.

1 par korte bukser

1 par skiftesko eller sandaler

1 ekstra BH

4 par trusser

1 tørklæde eller andet til halsen

1 lille rejsehåndklæde

Min lille sovepose på 546 gram

Compeed samt et par hovedpinepiller

Toiletgrej i små flasker/tuber

Ørepropper

Kamera, mobil samt opladere

1 kuglepen samt en lille notesblok

Med hensyn til T-shirt har jeg også nogen gange gjort det, at jeg har taget 6 gamle t-shirts med og så smidt dem væk efterhånden og så købt en eller to nye undervejs til 5 - 10 euro undervejs, så har jeg rene, når vi når Santiago de Compostela og kan nyde de sidste dage i rene/nye t-shirts.